Hvad betyder “we empower investors”?

we-empower-investors-bull-2200

På tværs af aktivklasser

Alle investorer vil selvfølgelig gerne have det højst mulige afkast med den mindst mulige risiko. Da det i dag er sådan, at de to faktorer følges ad, og højere afkast således kræver større risikovillighed, er det almindelig praksis at definere risikoprofilen ved at fastlægge hvor stor en procentdel af porteføjlen, der skal ligge i sikre aktiver.

Dette er i virkeligheden ikke særlig smart. Hvis aktiemarkedet for eksempel er for nedadgående, og man fastholder en profil med en aktieandel på 50%, så tvinges man jo til at eje aktiver i et nedadgående marked for at bibeholde denne andel, selvom man logisk set burde flytte sine penge til en aktivklasse, der udviser en bedre trend.

Med Selected Assets sættes investorer fri til at følge styrken på tværs af aktivklasserne – uden at være låst til fast definerede risikoprofiler.

På tværs af børser

På samme måde ville det være smart, hvis man kunne følge styrken på tværs af børser. Alene på grund af hvor mange børser der findes, og hvor mange aktiver der er på hver enkelt børs, er dette imidlertid en udfordring.

I dag er man i høj grad prisgivet holdninger og vurderinger hos analytikere, der kan have vidt forskellige fagligheder, tilgange og informationer. Samtidig er området af stor vigtighed, både internationalt, nationalt og lokalt. Der er mange, der har en mening om det, og det kan være svært at få overblik. Som investor eller forvalter er man ofte nødt til at indsnævre sit fokus for ikke at blive overvældet.

Vores algoritme kan hvad mennesker ikke kan, nemlig analysere de store mængder data der findes. Outputtet er klare signaler om hvilke aktiver man bør have i porteføljen, på tværs af både børser og aktivklasser – signaler man kan handle efter.

Hurtigere og mere præcist

Selected Assets’ ydelser understøtter sunde praksisser inden for investering. Vi brænder for at sætte investorer og forvaltere i stand til at opnå størst muligt afkast med mindst mulig risiko. At følge styrken i markedet er ikke en revolutionerende ide – men vi anfægter mange af de tilgange og tommelfingerregler, der er blevet til i fraværet af et samlet og præcist overblik, og erstatter dem med fakta, baseret på virkelige data.

Vi sætter investorer og forvaltere i stand til at gøre hvad de allerede ønsker at gøre, men hurtigere og med større præcision.

Dét er hvad “We Empower Investors” betyder.